Skip til hoved indholdet

Humlehaven Plejecenter søger vagtplanlægger

Humlehaven er i gang med en organisationsændring, efter vi blev selvstændiggjorte i 2021, og derfor søger vi en planlægger på 32 timer pr. uge. I jobbet vil vagtplanlægning blive det centrale, men vi tænker også rigtig mange andre planlægningsopgaver.

Humlehaven er et lille hyggeligt plejehjem med 28 boliger, som er beliggende midt i Ølsted tæt på by og skov.

Vi søger en kreativ og innovativ medarbejder med en sundhedsfaglig baggrund, som har forståelse for vigtigheden af at planlægge de medarbejderressourcer og kompetencer, som er tilstede, på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for beboerne. I planlægningen er det vigtigt, at der for medarbejderne er god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi har fokus på onboarding og vil gerne sikre, at alle nye medarbejdere introduceres til Humlehaven så de føler sig godt modtaget og hurtig er en del af teamet.


Dine opgaver

Du vil også få opgaver i forbindelse med planlægning af onboarding for nye medarbejdere. Der vil være opgaver i hele processen, som du vil være ansvarlig for i samarbejde med dine kollegaer og lederen.

Opgaverne vil f.eks være opslag, indkalde kandidater til samtale, sende materiale til den nyansatte, vise rundt og sikre planlægning af buddyordning.

Et andet fokus vi har er i forbindelse med indflytning for nye beboere. Denne proces vil vi gerne, at du i samarbejde med dine kollegaer planlægger og sikrer bliver tryg og god både for beboeren og dennes familie. Vi tænker, du vil få en central rolle i forbindelse med, at en borger tilbydes bolig i Humlehaven. Opgaverne vil være rundvisning, udlevering af velkomstfolder og i samarbejde med kontaktpersonen indkalde til indflytningssamtale.

Vi forestiller os også, at du får en central rolle i planlægning af aktiviteter, så der ikke er flere aktiviteter på samme tid samt sikre medarbejderressourcer til aktiviteterne.

Du vil også skulle løse ad hoc opgaver for lederen f.eks skrive referat fra diverse møder, lave indbydelser o.lign.

Stillingen er ny, og du vil derfor have mulighed for at byde ind med opgaver som giver mening.


Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte Hanne Andersen, leder i Humlehaven på tlf 3034 5862.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer.
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 23. maj 2022, kl. 8.00, og der afholdes ansættelsessamtaler den 24. maj.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Frist:

23-05-2022 08:00:00

Kontaktperson:

Leder af Humlehaven Plejecenter
Hanne Edelsten Andersen
+4530345862

Lokation:

Bavnager, 1, 3310, Ølsted