Skip til hoved indholdet

Børnehuset Baggersvej søger en køkkenmedarbejder

Køkkenmedarbejder til Børnehuset Baggersvej – 37 timer ugentligt med start 1. maj eller snarest derefter.

Er du den vi søger?

  • Har du lyst til og mod på at arbejde i et børnehus, som er i en rivende udvikling?
  • Brænder du for at lave god og ernæringsrigtig mad til børn i alderen 0-6 år?
  • Kan du vække børns nysgerrighed og madmod?
  • Ser du det berigende i at samarbejde med det pædagogiske personale omkring måltiderne?
  • Lytter du til børnenes stemme og kan inddrage deres idéer i måltiderne, som bliver serveret i børnehuset?

Så er Børnehuset Baggersvej måske et sted for dig.

Vi er et hyggeligt dagtilbud med 2 vuggestue- og 4 børnehavegrupper og 20 ansatte, beliggende i området Enghaven i Halsnæs Kommune.

Måltiderne ser vi som en vigtig og central del af børnenes læringsmiljø. Her skal du bidrage med den positive snak og kreative idéer, som udfordrer og udvikler sanserne både smagsmæssigt og visuelt.

Vores kostpolitik er udarbejdet med forældrebestyrelsen og tager udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.

Du skal kunne se muligheder og agere professionelt i en afgrænset økonomisk ramme, hvor vi vægter økologi og bæredygtighed, samt begrænser madspil.

Funktioner

  • Ansvar for driften i køkkenet.
  • Samarbejde med det pædagogiske personale omkring menuplanlægning.
  • Indkøb til køkkenet.
  • Synlighed og visuel understøttelse af menuen på Aula.
  • Sikre at egenkontrol overholdes og sikre at hygiejnen altid er i top.
  • Være aktivt deltagende og give sparring i forløb med børnene, hvor maden og måltidet indgår som en pædagogisk aktivitet.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har lignende køkkenfaglig uddannelse.
  • Har den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge og udføre opgaverne i køkkenet i et dagtilbud.
  • Arbejder selvstændigt.
  • Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med respekt, en positiv tilgang og åbenhed.
  • Har overblik og kan strukturere hverdagen.
  • Deltager på aftenmøder med pædagogiske personale.

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Kontakt

Konstitueret daglig pædagogisk leder, Camilla Kragelund Pedersen 24896503
Leder af Børnehuset Baggersvej, Preben Tripsen 20460079
Vi kan træffes mellem kl. 08.00-15.00.

Ansøgningsfrist

Den 22. marts. Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 27. marts om eftermiddagen.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Frist:

22-03-2023 12:00:00

Kontaktperson:

Daglig pædagogisk leder
Camilla Kragelund Pedersen
+4524896503

Kontaktperson:

Leder af Børnehuset Baggersvej
Preben Tripsen
+4520460079

Lokation:

Baggersvej 17, 3300, Frederiksværk