Skip til hoved indholdet

Er du uddannet pædagog?

Så er vi 5 borgere i Team 2 på Trekløveret, der ønsker os en ny kollega til de øvrige pædagoger, der arbejder her.

  • Om morgenen har jeg brug for hjælp til at finde passende tøj og huske på, hvornår jeg skal gå ud til bussen. Nogle gange skal jeg lige hjælpes til huske, hvor meget jeg egentlig hygger mig på arbejdet.
  • Jeg har det som regel rigtig sjovt med mine naboer. Vi spiser sammen, spiller spil, ser fjernsyn og tager på tur. Jeg har brug for at din hjælp til at deltage i vores fælles aktiviteter, så jeg kan møde mine naboer på en hensigtsmæssig facon.
  • Du kommer med gode forslag til aktiviteter, jeg kan lave, når jeg keder mig.
  • Du hjælper mig med at lave min tavle, så jeg ved, hvad jeg skal i løbet af dagen, og så jeg ikke bliver forvirret.
  • På min hjemmedag støtter du mig først i at gøre rent i min lejlighed, vaske tøj og alt det andet kedelige. Derefter vil jeg allerhelst, hvis vi tager på tur sammen.
  • Du bruger meget tid på at hjælpe mig med at tale om min dag, mit liv, mine oplevelser. Og du er god til at få mine hjælpemidler til at virke!

Trekløverets døgnafdeling (P16) har brug for en kollega tilknyttet Team 2. Trekløveret er en del af Center for Botilbud og Beskæftigelse i Halsnæs Kommune.

Målgruppen i P16 er voksne udviklingshæmmede borgere med behov for moderat støtte til almindelig daglig livsførelse, personlig pleje samt støtte i følelsesmæssige og sociale sammenhænge.

I teamet bor der 5 beboere og personaleteamet udgør 7 personer. Borgerne er særligt udfordrede af tilknytningsforstyrrelser og nogle har autismespektrum og/eller OCD-lignende udfordringer.

Arbejdstiderne ligger mellem kl. 7-22 skiftende mellem dag- og aftenarbejde samt enkelte rådighedsvagter. Vi dækker i mellem os alle 365 dage om året. Der er weekendarbejde hver anden weekend. Vi har fast nattevagt ansat i huset.

Som pædagog hos os

  • Skal du kunne aflede, anvise og stilladsere hensigtsmæssig adfærd i borgernes liv. Vi forventer, at du med tydelig empati og ordentlighed kan sætte begribelige grænser. Din opmærksomhed på detaljer i samspillet mellem borgerne og din erfaring med pædagogik i praksis gør dig i stand til at facilitere ”fællesskabet”.
  • Skal du kunne omsætte observationer, opstille hypoteser, reflektere over systemer og adfærd og overføre dem til pædagogisk didaktisk metode og konkrete handleanvisninger også skriftligt.
  • Har du ressourcer til at agere i adfærd, der kan fremstå seksuelt krænkende (men som reelt handler om tilknytningsforstyrrelse) og er bevidst om egen fremtoning og ageren.
  • Er du en teamplayer. Mere specifikt er du:
  • Har du IT flair og kaster dig gerne ud i anvendelse af velfærds- og kommunikationsteknologi.
  • Formår du at afveje konkret kontekst og bruger din dømmekraft til at tage beslutninger på egen hånd, som er funderet i faglige overvejelser. Samtidig kan du indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med respekt for fælles aftaler, som overholdes i praksis.
  • Vi tilbyder
  • Plads i et team, hvor trivsel og samarbejde er nøgleord. Vi er lydhøre over for hinandens tanker, ideer og ser forskelligheder som en styrke.
  • Frihed under ansvar.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Organisationen prioriterer kompetenceudvikling og supervision, der understøtter kerneopgaven.
  • Teammøder og tværorganisatoriske fællesskaber.

Vi arbejder målrettet med at skabe en organisation med rammestyring, hvor beslutninger tages der, hvor de skal udføres.

Vores drivkraft er at skabe de bedste strategier for borgerne gennem faglige drøftelser og sparring.

Har vi fanget din interesse så send din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst og anciennitet, samt relevant uddannelse.

Der indhentes udvidet straffeattest og referencer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til ansættelse pr. 1. maj eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist er den 12. april kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: 1. samtale den 18. april og evt. 2. samtale den 20. april.

Vil du gerne vide mere om stillingerne, så kan du

  • Komme forbi til en kop kaffe og møde en kollega.
  • Ringe til Team 2 og spørge efter Marius eller Jan 40465987.
  • Ringe til daglig leder Charlie Müller Jensen på tlf. 24648043.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Frist:

12-04-2023 12:00:00

Kontaktperson:

Daglig leder
Charlie Müller Jensen
+4524648043

Lokation:

Præstebrovej, 14, 3310, Ølsted